Det der med at hæfte ender…

Når man hæfter ender er det ok at sukke en hel del og stirre opgivende på den trøje, man er i gang med. Det synes jeg i hvert fald, for det kan jo være så kedeligt at hæfte ender. I den forbindelse har jeg strikket min første trøje ud af rester. Og der var virkelig mange ender at hæfte.

IMG_7412

Jeg har mange gange forsøgt at lave en trøje ud af rester. Men det er aldrig lykkes, jeg er tit givet op halvejs, fordi det simpelthen er blevet for grimt, uformeligt og grinagtigt. Men øvelse gør mester (eller også er jeg bare heldig denne gang) og jeg har formået at strikke en sweater af rester, som jeg bryder mig om. Jeg havde en del blåt til overs fra nogle andre trøjer, og det hjalp lidt på det. Trøjen er strikket med inspiration fra lidt billeder jeg fandt på internettet, og ellers bare sådan lidt prøv-dig-frem lurenkik.

Den er flere gange blevet lagt i strikkekurven med et “det ender galt”, “hvad har jeg gang i” eller  “stop mens legen er god”. Så man skulle tro, der var noget alvorligt på spil. Og det er jo trods alt bare en sweater.

IMG_7414

IMG_7413

IMG_7415

IMG_7416

IMG_7417

Jeg har ignoreret alt der hedder strikkefasthed, løbelængde og garnkvalitet (selvom det hele er uld. Jeg kan bedst lide uld), men bare været heldig at det hele ca. passede, og så hjælper det altid at presse den bagefter. Men der har vist været en hel del held indblandet. Tak for det, trøje.

OPSKRIFT PÅ LAPSUS-CARDIGAN

IMG_7388

Med store bogstaver. Fordi jeg er lidt stolt. Jeg har lavet en opskrift på, hvordan man kan strikke sin egen vævestrikkede cardigan (den jeg også snakker om her), og det har været lidt af en udfordring, og derfor har jeg af og til været lidt i tvivl om, om den overhovedet ville blive forståelig. Det håber jeg dog den er blevet, hvis ikke, og man begynder at strikke den, må man jo skrive til mig, at det kunne jeg vidst godt have gjort lidt bedre.

Opskriften er gratis.  Den findes under “opskrifter” og på Ravelry. (det jeg kalder strikke-facebook)

Lidt billeder til hjælp:IMG_7404

IMG_7405

Overstående er billeder er ærmet, når det er syet på kroppen. Måske det kan være til lidt ekstra hjælp.

IMG_7407

Her er halskanten og kanterne langs kroppen.

Marius-inspireret sweater

På Island, hvor jeg var så aldeles heldig at befinde mig i sommers, købte jeg, ud over kradse-garn, noget blødt garn, de kalder kambgarn. Med det garn ville jeg strikke en Marius-sweater til en af mine brødre. Marius er som bekendt et meget berømt norsk sweater-mønster, men jeg havde ikke opskriften, og bogen var udlånt på biblioteket. Så jeg improviserede mig lidt frem, med hjælp fra et æld-gammelt strikkemønster, og denne opskrift fra Garnstudio: (her). Opskriften indeholder et billede af en meget alvorlig ung mand og et sten-dige. Typisk norsk.

Det er altid sjovere at prøve sig lidt frem, og jeg havde købt for lidt hvidt garn, så jeg kunne alligevel ikke strikke efter den ægte opskrift. Hvor dum kan man være. Jeg strikkede den ovenfra og ned, (opskriften er nedefra og op) og tænkte, at det skal nok gå, det bliver nemt. Jeg trævlede op en del gange undervejs. Hovmod står for fald.

IMG_7382

IMG_7383

IMG_7386

IMG_7385

Han skal have den i fødselsdagsgave, men derfor kan den jo godt komme på bloggen, for jeg tvivler på, at han læser den, og jeg tror i øvrigt godt, han ved, han skal have en sweater i fødselsdagsgave. Så alt er i den skønneste orden.

Og i øvrigt; hvem er Marius?

Vævestrikket Cardigan, under navnet Lapsus

Normalt er jeg en hurtig strikker. Det er heldigt, for jeg er utålmodig. Men. Før sommer begyndt jeg på en vævestrikket cardigan udfra en selvopfundet opskrift-idé, og den blev først færdig i januar. Jesper siger til mig, at det er fordi jeg ikke har strikket på den, og at ting ikke bliver færdige, hvis man ikke arbejder på det. Det har han jo sådan set ret i. Men jeg nåede at blive godt sur og tvær, og kastede mange onde blikke efter den trøje. Men en dag blev den færdig, og jeg har boet ret meget i den siden, for den er blød og hvis jeg selv må have lov at sige det også ret pæn. Vævestrik er sjovt, men det tager nu også noget tid. Her er trøjen. Den får navnet Lapsus:

IMG_7388

IMG_7387

IMG_7375

IMG_7379

Jeg arbejder på at lave en opskrift på den, men det er svært, da den jo gerne skulle være forståelige. Den er forhåbentlig snart færdig. For jeg kan virkelig anbefale den her trøje. Den er lækker. Den er strikket i Arwetta Classic fra Filcolana, som er BLØDT. Merino. Merino er mit yndlingsgarn.

Vanter?

Jaja, nu påstod jeg godt nok, at jeg var færdig med at strikke vanter. Men så var det liiiige, at Jesper manglede et par vanter, og det kan vi jo ikke have, så jeg strikkede et par til ham. Sådan kan det gå. Men nu er det altså også slut med alle de vanter!

Vanterne er strikket efter samme opskrift som disse, bare med tykkere garn og pinde, så de passer til en mande-hånd i stedet for en dame-hånd. De er strikket i Lima fra Drops, som nok ligger i min garn-top-10, ikke mindst på grund af prisen.

IMG_7400

IMG_7401

IMG_7402

IMG_7403

Det er iøvrigt ved at være noget tid, siden jeg strikkede dem. Ting har det med at ende på den her blog lidt forsinket. Men mon ikke det går.

Vinterhuen

Nogle gange er det godt at prøve at strikke efter sine egne opskrifter, for at se, om de nu er helt forståelige. For hvis man ikke selv kan forstå dem, hvordan i al verden skulle andre så kunne?

Jeg har derfor strikket en hue efter min egen opskrift, og det gik egentlig meget godt. Men som jeg plejer, lavede jeg en lille bitte smule om på opskriften. Ikke engang min egen opskrift kan jeg holde ud at følge uden at lave minimale ændringer. “Jeg ved bedre end mit fortids jeg” tænker jeg. Måske. Hvis man kan sige det. Opskriften ligger under “opskrifter” (måske ikke så overraskende?) er gratis. Folk elsker gratis. Den nye hue ser sådan ud:

IMG_7391

IMG_7392

IMG_7393

Den er strikket i noget rastegarn, der passede med strikkefastheden. Det røde er vist fritidsgarn fra Sandnes, og i øvrigt en rest fra en hue, jeg strikkede til en af mine brødre på et tidspunkt. Det er i sig selv ikke særlig interessant, men denne her hue er til samme bror, fordi den første hue er blevet væk for ham. Og så er det pludselig lidt mere interessant. Måske. Eller en ligegyldig detalje. Huen er i hvert fald varm.

Højbjergtrøjen 2

Da jeg var på Island i sommer, skete der det utrolig dejlige, at jeg på et tidspunkt befandt mig i en stor forretning fuld af Islandsk uld. Og i min glæde glemte jeg helt, at jeg slet ikke bryder mig om garn der kradser, og købte derfor en hel bunke Istex Lettlopi til at strikke en sweater af. Nu er sweateren blevet færdig. Én af grundene til, at den først er blevet færdig nu er, at jeg kom i tanke om, at jeg jo slet ikke ville bryde mig om at gå i en lettlopi-sweater, fordi jeg er vanskelig.  Men uf, det er noget lækkert garn, og der er så mange flotte farver.

Måske kan man træne sig til at gå i kradsende sweatre. Ligesom man kan blive helt glad for kaffe.

Nå! Men så kom jeg i tanke om, at jeg kender mennesker, som gennem et langt liv har trænet sig i at gå i sweatre, der kradser, og ligefrem finder det behageligt. Så nu skal den gives væk, til en der holder af den slags sweatre. Og jeg er egentlig godt tilfreds.

Jeg ved, at der findes mange gode råd til, hvordan man gør en sweater dejlig blød. Jeg synes bare aldrig rigtigt, det virker. Krads er genstidigt at komme af med.

Jeg har strikket den efter min egen opskrift, som kan findes gratis under “opskrifter”. (lidt selvglad har man jo lov at være)

Jeg har brugt 2 nøgler grønt og 8 nøgler gråt og strikket på p 4,5 i stedet for 4. Så ikke engang mine egne opskrifter kan jeg finde ud af at følge til punkt og prikke. Her er lidt fancy billeder af den:

IMG_7372

IMG_7371

IMG_7369

IMG_7366