Pompompompompompompom!

 

Kan du lide nullermænd? Så er pompom’er nok noget for dig.
Der er rigtig mange gode måder at lave pompom’er på, jeg har her et bud på, hvordan det kan gøres. Ikke at det er særlig nyskabende eller noget, men her er den Hvad kan man bruge en pompom til? Tja. Nok ikke så meget. Men alligevel..

Det kræver ikke særlig meget andet, end at du kan finde ud af at bruge en saks og en blyant. Nå ja, og så skal man også bruge lidt tålmodighed (hvilket jeg ikke har så meget af, så det er jo tiptop)

Jeg starter med at tegne to cirkler på et TYKT stykke pap. Da jeg ikke længere ejer en passer, plejer jeg at bruge en kop til at tegne cirkler. Eller gør det i fri hånd. Det er vigtig at cirklens i midten af papcirklen ikke er for stort.

IMG_6526


IMG_6527

IMG_6528

 

Så laver man lige cirklen til en Pac-man. Det er fordi, det ret svært at få et stort nøgle garn igennem et lille hul. Den undgår man med denne metode.

IMG_6532

 

Sådan skal de to papskiver se ud. Med sådan et slags nøglehul. Og så er det bare igang med at vikle garn rundt. Det er her, man skal bruge sin tålmodighed. Man kan godt vikle garn med dobbelt garn. Det går dobbelt så hurtigt, og man skal kun bruge halvt så meget tålmodighed. (hvis altså det er en lineær afhængighed. Men skidt nu med det)

IMG_6533

IMG_6535

 

Sådan. Nu har jeg ikke mere tålmodighed tilbage. Så den her pompom bliver nok meget nuller-mands-agtig.
Det næste man skal gøre er at klippe op mellem de to pap-skiver. klip-klip-klip.  Samtidig med at man tager et langt stykke snor, sætter mellem de to papskiver efterhånden som som man klipper. (klip-klip-klip) Man skal bruge en ret god saks.

IMG_6536

IMG_6537

 

Her er snoren ved at blive trykket igennem de to papskiver.

IMG_6538

 

Så skal papskiverne bare af. Hvilket er en anden god grund til klippe “et nøglehul” i stedet for en cirkel i papskiven.

IMG_6541

IMG_6542

NULLERMAND!

 

Julegavemania!

Jeg vil nu være stolt og vise en bunke julegaver frem. Der er noget strikket i dem alle sammen. Mere kan jeg desværre ikke afsløre på nuværende tidspunkt, hvad der er i, og  de kære læsere på bloggen må også vente med at se, hvad der er i, til efter jul. Det kunne jo være, der var en læser af bloggen, der fik en gave. Det kan man aldrig vide.

IMG_6364

Heldigvis er billedet lidt uskarpt. Så man kan ikke lure, hvem der skal have julegaver.

 

Perleplader over hele hytten

…selvom det bare er en lejlighed. Jeg strikker julegaver lige nu, og dem kan man jo (endnu)  ikke vise frem på det store internet, i fald billederne skulle falde i de forkerte hænder. Så nu benytter jeg tiden til at tale uden om.

Det er sjovt at lave perler, så jeg har gjort det igen. Og igen. Normalt er jeg egentlig lidt ligeglad med, at der kommer en kaffering på bordet efter en kop, man kan jo bare tørre den væk, når kaffen er drukket, men efter jeg har fundet ud af, at hama-perler ikke smelter, når man stiller en kop kaffe oven på dem, er  det en helt anden sag. Jeg har også lavet en stikkontakt-ven. Det har stikkontakten måske brug for.

IMG_6053a

IMG_6054a

IMG_6226

IMG_6227

IMG_6228

 

Kaffekopperier

Jeg har malet nogle kopper. Med porcelænstusser. Fordi det var fedt. Idéen er ikke min egen, jeg har bare kopieret andres idéer, fordi det eneste, jeg kan finde ud af at tegne, er fisk, der spiser hinanden. Hvilket også er utrolig morsomt at tegne. Fisk er sultne. Og de spiser andre fisk (der er mindre end dem selv).

Jeg er blevet inspireret af alle mulige ting, jeg har set på Pinterest, men min søde grandkusine på Anikagen.blogspot.dk har også malet noget virkelig fint porcelæn, så jeg fik lyst til at prøve det!

 

IMG_5682

 

IMG_5681

Hvis man kigger efter på koppen herunder, kan man måske få øje på et par fisk, der spiser hinanden (det er måske svært at se, at det er fisk. Men det er det).

IMG_5683

Mere kaffe?

IMG_5691

 

Tallerken-fjollerier

Jeg har købt et sæt porcelænstuscher, og min kæreste var så sød at sige, at det er i orden, at vi nu det næste lange stykke tid skal spise af tallerkner, hvorpå jeg har forsøgt at udnytte mit (forsvindende) kunsteriske talent. Jeg skylder vist en kasse øl. (eller to)

IMG_5675 IMG_5678 IMG_5677 IMG_5676

Men morsomt var det, så morsomt at det vat lige før, jeg blev ved at male så længe at de atter var ved at vågne op på Ramasjang. Men jeg har ikke fjernsyn, så jeg er egentlig lidt ligeglad.

Jeg har fået en masse idéer ved at kigge på Pinterest, men også andre steder på det utrolige internet. Jeg vil gerne henvise til stederne, men jeg har glemt hvor de blev af.

SY! Jeg har syet!

Jeg har altid drømt om at kunne sy.  Men nej, det kan jeg bare ikke finde ud af. Jeg synes det er kedeligt at sætte knappenåle i, og af en eller anden grund er det, som om jeg altid kommer til at sy vrang mod vrang, og ikke omvendt. Men nu har jeg lånt en symaskine og syet nyt betræk til to puder. Hvis man kigger ordentlig efter, kan man se, at det ikke er super pænt syet, men så er det så smart med billeder, at man bare kan tage dem lidt på afstand, så man ikke rigtig kan se, hvor jeg har syet forkert. Smart.

Jeg er vild med pudder! Måske er det fordi der i min barndom har været en forfærdelig mangel på puder i sofaen, og af netop den grund har jeg udviklet en pude-mani, der betyder, at det nu er svært at finde en plads i sofaen. (Men det skyldes måske ikke kun puderne. Der kan også være stor risiko for at sætte sig på en kat, en computer eller en strikkepind. Eller værst af alt. En knappenål)

Heldigvis er det ok at smide puderne på gulvet eller i stolen, hvis man ikke kan være i sofaen. Så der ender de tit.

IMG_5686 IMG_5685