Vanter. Igen. Ja.

Sidste opdatering om vanter i denne omgang. Det lover jeg.
Denne gang er det tre par, jeg har strikket efter min egen opskrift som kan findes her på siden. Jeg er lidt stolt af den opskrift, selvom jeg ikke følger den helt, jeg er oveni købet så autonom i forhold til opskrifter, at jeg ikke engang stoler på mit fortids jeg.

Et par grønne, et par grå og et par røde. Kanterne er lavet med lidt variation. Sådan går det.

Advertisements

Flere vanter

Som jeg tidligere har antydet, har jeg strikket vanter igen. I min opdatering skrev jeg om et par stykker, nu stikker det helt af.

Det gule par er strikket i merino og alpaca. En blanding, jeg er usikker på, om er forbudt, men det virker rigtig godt. Stjernemønsteret kommer fra Vibeke Lind’s fantastiske bog om nordisk strik. (Den hedder “strik med nordisk tradition”). Det samme gælder de grønne, som dog ikke er strikket i blandingsgarn, men bare i en merinoblanding. Igen er de strikket oppefra og ne, og med “i-cord” som afslutning.

De farvede er strikket i en masse rester, og jeg skal hilse at sige, at det ikke er særlig nemt at strikke multifarvede vanter, når garnet ikke selv skifter farve. Og der er en pokkers masse ender at hæfte bagefter, Til gengæld kan man selv bestemme, hvornår farverne skal begynde og slutte, og man ender ikke med en vante, der næsten er helt lilla. Den slags kan ellers godt forekomme.

Vantevejr… NU?

Jeg har sagt det så mange gange før. Jeg er færdig med at strikke vanter. Eller er jeg? For nu har jeg holdt en lille pause, og så var det som om, jeg lige pludselig fik lyst til at strikke et par vanter… og et par til… og et par til. Og sådan går det. De bliver gemt til vinter. Den kommer vel før eller siden.

Nogle er strikket med en bestemt person i tankerne, andre er strikket, fordi man aldrig kan få for mange vanter. Her er to par:

Begge er strikket i uldgarn på pind nr. 3. Det røde par er inspireret af Setesdalskoften, og opskriften er fundet i en af mine høj skattede vantebøger “Folk mittens“. De blå par er med klassiske stjerner. Læg mærke til at jeg har lært at lave en ny “i-cord” kant. Det er sjovt. De er også strikket ovenfra og ned. Jeg synes det er nemmere at placerer tommelfingrene ordentligt, når man starter oppefra. Selvom det ellers er lidt sværere.

 

Vanter?

Jaja, nu påstod jeg godt nok, at jeg var færdig med at strikke vanter. Men så var det liiiige, at Jesper manglede et par vanter, og det kan vi jo ikke have, så jeg strikkede et par til ham. Sådan kan det gå. Men nu er det altså også slut med alle de vanter!

Vanterne er strikket efter samme opskrift som disse, bare med tykkere garn og pinde, så de passer til en mande-hånd i stedet for en dame-hånd. De er strikket i Lima fra Drops, som nok ligger i min garn-top-10, ikke mindst på grund af prisen.

IMG_7400

IMG_7401

IMG_7402

IMG_7403

Det er iøvrigt ved at være noget tid, siden jeg strikkede dem. Ting har det med at ende på den her blog lidt forsinket. Men mon ikke det går.

Det sidste par vanter

Det er lang tid siden nu. At jeg strikkede et par vanter. I sommerferien, tror jeg. Og nu er det slut, jeg gider ikke strikke flere vanter i lang tid, for det kan nu blive lidt ensformigt, og de fleste mennesker har to hænder, så man skal altid strikke to vanter. Og den første er nu den sjoveste. Men én vante er ikke meget bevendt, og derfor ender det for det meste med, at jeg strikker to. For det meste. Enlige vanter i min samling er der nok af. Vanterne, jeg strikkede er efter opskrift fra ”Vanter til alle årstider”,  en helt fantastisk vantebog, der nok var grunden til, at jeg strikkede et par.  sådan kan det gå.

Flotte er de nu. Hvis jeg selv skal sige det.

IMG_7282

IMG_7283

IMG_7284

Attervanterne

Det har været sommerferie, og bloggen har stået stille. Det er fint nok. Nu er sommeren næsten slut, og det gode vejr begyndt. Sådan kan det gå. Selvom jeg ikke har været særlig meget på bloggen i sommer, har jeg strikket en masse, og jeg glæder mig til at vise det frem. Man har lov at være lidt stolt.

Jeg har lavet en vanteopskrift med inspiration hentet lidt hist og pist og hid og did. Og jeg har strikket dem atter og atter igen, så nu hedder de Attervanterne, og jeg deler opskriften med dig, hvis du, ligesom jeg, er vantefan, og altid er på jagt efter nye opskrifter til vanter. Der er allerede virkelig mange gode opskrifter på vanter, og der er jo ikke rigtig brug for endnu én. Men alligevel vover jeg pelsen og lægger en ud på internettet. Vanterne kan strikkes i meget forskelligt garn, og forskellig sværhedsgrad. Jeg har allerede vist et par eksemplarer her på bloggen. Her er lidt flere. Opskriften kan findes under “opskrifter” (Sikke en overraskelse!)

IMG_7277

IMG_7278

IMG_7279

IMG_7280

IMG_7281

Endnu et par selvopfundne vanter

(stadig uden opskrift. – Men den skal nok komme. Til efteråret.)

Sommervejret er kommet, og derfor er det usandsynlig dumt at strikke vanter. For at illustrere, hvor dumt, det egentlig er, har jeg taget nogle af billederne i sollys.

IMG_6905 IMG_6901 IMG_6899 IMG_6897 IMG_6892

Hvad kan jeg sige? Vantefeberen har stadig et greb i mig. Og det bliver den nok ved med.