En lille trøje


Jeg har strikket en lille trøje ud af nogle rester. Det er min egen opskrift, så måske en dag jeg skriver den på et stykke papir så andre kan få glæde af den. Men indtil videre er det altså bare min egen. 

Det smarte ved små trøjer er, at de ikke kræver helt så meget garn som store trøjer, så rasterne virker godt her. Pløf!

Tweed garn er egentlig ret godt.

Advertisements

Små bitte trøjer

…Er meget hurtigere at strikke en store trøjer. Så jeg har strikket nogle små trøjer til min datter. Nogle kan hun ikke længere passe, for hun vokser nemlig. Det skal man jo ikke klage over.

En af dem er en jordbærtrøje. Den er strikket uden opskrift i Alpaka-garn fra filcolana. Den er krympet i vask, inden jeg fik taget et foto af den, men jeg er ligeglad og viser den frem alligevel. Den er grøn i toppen og har gule prikker.

IMG_7741

Jeg har strikket to stribede trøjer, begge af rester. Det smarte ved børnetrøjer er, at de ikke kræver så meget garn. Så jeg har udnyttet mine rester.

IMG_7747IMG_7743IMG_7742

Jeg har strikket islandske sweatre efter det samme mønster i bogen “Islandsk strik” (i øvrigt et ret god bog). Mønsteret starter vist ved str 2 år, men jeg har bare strikket med lidt tyndere garn og mindre pinde, og vupti! Så er det ikke længere bare str 2 år. De er også strikket i rester, og den ene har jeg modificeret lidt på mønsteret, så det kun er i én farve. Jeg kan virkelig anbefale det mønster. Jeg er vild med det.

Jeg har strikket flere. Men det må blive en anden gang, de kommer på internettet. Måske.

Kofte igen

Jeg er ikke faldet ned i et hul. Jeg har bare ikke været så meget på internettet. NU er jeg lidt tilbage. Jeg har strikket, selvom jeg ikke har fortalt det til internettet, så nu må jeg begynde at samle lidt op.

Jeg har strikket endnu en kofte fra Kofteboken 2. Det er den lange ynglingskofte.
Jeg har strikket den i en blanding af alpaca og uld. Jeg ved ikke, om strikkepolitiet billiger den slags, men det er jeg ligeglad med, for det var rart. Jeg strikkede den frem og tilbage i stedet for rundt-og-klip-op-metoden, da jeg er en klodsmajor med en symaskine, og den eneste grund til, at det ikke er gået galt endnu, er rent held.
Det var fint nok at strikke frem og tilbage så længe den var ensfarvet, havde jeg tænkt, men bærestykker (som man starter med) er med mønster, og det var egentlig ret besværligt og gav anledning til en hel del banderi fra min side. Men det lykkedes, og den blev da egentlig meget fin.

 

Den bedste Babyhue

Jeg har lånt en virkelig god djævlehue med øre til min datter. Jeg har ledt med lys og lygte efter en opskrift, men den lader sig ikke opstøve. Måske den findes et sted på det mørke internet, men i så fald er det ikke et sted, jeg kommer,

Så jeg har været på detektivarbejde, og siddet med huen og talt og kigget og undret mig over, hvordan den mon blev strikket. Og minsandten om jeg ikke fandt ud af det. Nogle gange er man heldig. Så nu har jeg strikket et par stykker af den, og den er virkelig god. Der kommer ingen opskrift eller noget på den, da den jo allerede må eksistere et eller andet sted, og jeg går meget op i ophavsret. Jeg har forsøgt at læse om emnet på retinformation.dk, men det er jo lidt kedeligt at læse, (men sjovere end at læse faststoffysikbogen) og der er ikke engang billeder. Måske er det meget godt, at jeg er fysiker og ikke jurist.

img_7598

img_7599

Halstørklæde (nr. 4)

Min lillebror holder meget af halstørklæder. Desværre kan han også være sådan lidt glemsom og glemme hvor han har lagt sit halstørklæde. Så nu har jeg strikket endnu et til ham, denne gang af nogle rester, så gør det ikke så meget vis det bliver væk. Det kunne være smart hvis man kunne ringe til sit halstørklæde ligesom man kan med sin telefon, når den forsvinder. (og det gør den jo tit)

Halstørklædet er strikket i patentstrik på p. 8. Jeg har slået 32 m op og garnet jeg har strikket med svarer nok ca i tykkelse  til noget der har 50-60 meter / 50 g.

Jeg har strikket med 3 tråde og så skiftet dem en af gangen for at få farveskiftet, eller med et lidt mere moderne udtryk “ombre”. Billederne er ikke så flotte og fancy fordi det er efterår og der ikke er så meget lys. Men det er også lige meget. Hvis jeg ville havde haft en smart blog, havde jeg nok haft en anden frisure.

img_7617

img_7616

img_7615

To par vanter

Jeg har sagt det før. Jeg er færdig med at strikke vanter. Men. Hvad er det, der sker? På mystisk vis får jeg alligevel sneget et par vanter ind i min strikkebunke. Det er snart jul, og nogle skal jo have vanter i julegave. (eller snart og snart. Men julen nærmer sig. Jeg har set et nisselandskab inde i byen)

Et par af vanterne er efter min egen opskrift, som kan findes her. Og nej, jeg har ikke fulgt den til punkt og prikke, for det kan jeg ikke finde ud af. Ikke engang min egen opskrift kan jeg følge. Sikke noget. Det er attervanterne, jeg atter har strikket. De andre er strikket med en forside, med et mønster fra min en af mine yndlingsstrikkebog “strik med nordisk tradition”. Og det er der kommet nogle egentlig meget pæne vanter ud af, hvis jeg selv skal sige det.  De er strikket af 100% uldgarn, der hedder “supersoft” og er meget tyndt, så jeg har strikket dem med dobbelt garn. Det findes i mange flotte farver, og er rigtig godt at strikke af, men det har dog det lille minus, at man nok burde strikke vanter af garn med lidt nylon i, da det holder en del bedre. Men altså. Ja.

Hjerkinnkofte

Jeg har strikket endnu en kofte fra Kofteboken 2. Denne gang er det koften, der hedder Hjerkinn. Det er et sjovt navn. Og er et sted midt i Norge. Den er strikket af noget 100% Alpaka garn, og selvom jeg tror den naturlige population af alpaka’er i Norge er noget lille, kan man jo godt strikke norske kofter af det. Jeg tror ikke de norske får har noget i mod det.