Dumme trøje!

Eller. Trøjen har jo ikke gjort noget. Jeg er bare træt af at strikke på den, det er som om den aldrig bliver færdig, og ikke bliver som jeg vil have den. Det er ellers en rigtig god opskrift (fra Kofteboken) og noget dejlig-dejlig garn. Så i virkeligheden bør jeg slet ikke brokke mig, men jeg har set mig sur på blusen, og nu er den kommet i skammekrogen, indtil jeg kommer på bedre tanker. øv.  Jeg mangler endda bare at strikke rib og halskant. Men nej. Det kommer ikke til at ske. Ikke lige nu, i hvert fald.

IMG_6552

Advertisements

Pompompompompompompom!

 

Kan du lide nullermænd? Så er pompom’er nok noget for dig.
Der er rigtig mange gode måder at lave pompom’er på, jeg har her et bud på, hvordan det kan gøres. Ikke at det er særlig nyskabende eller noget, men her er den Hvad kan man bruge en pompom til? Tja. Nok ikke så meget. Men alligevel..

Det kræver ikke særlig meget andet, end at du kan finde ud af at bruge en saks og en blyant. Nå ja, og så skal man også bruge lidt tålmodighed (hvilket jeg ikke har så meget af, så det er jo tiptop)

Jeg starter med at tegne to cirkler på et TYKT stykke pap. Da jeg ikke længere ejer en passer, plejer jeg at bruge en kop til at tegne cirkler. Eller gør det i fri hånd. Det er vigtig at cirklens i midten af papcirklen ikke er for stort.

IMG_6526


IMG_6527

IMG_6528

 

Så laver man lige cirklen til en Pac-man. Det er fordi, det ret svært at få et stort nøgle garn igennem et lille hul. Den undgår man med denne metode.

IMG_6532

 

Sådan skal de to papskiver se ud. Med sådan et slags nøglehul. Og så er det bare igang med at vikle garn rundt. Det er her, man skal bruge sin tålmodighed. Man kan godt vikle garn med dobbelt garn. Det går dobbelt så hurtigt, og man skal kun bruge halvt så meget tålmodighed. (hvis altså det er en lineær afhængighed. Men skidt nu med det)

IMG_6533

IMG_6535

 

Sådan. Nu har jeg ikke mere tålmodighed tilbage. Så den her pompom bliver nok meget nuller-mands-agtig.
Det næste man skal gøre er at klippe op mellem de to pap-skiver. klip-klip-klip.  Samtidig med at man tager et langt stykke snor, sætter mellem de to papskiver efterhånden som som man klipper. (klip-klip-klip) Man skal bruge en ret god saks.

IMG_6536

IMG_6537

 

Her er snoren ved at blive trykket igennem de to papskiver.

IMG_6538

 

Så skal papskiverne bare af. Hvilket er en anden god grund til klippe “et nøglehul” i stedet for en cirkel i papskiven.

IMG_6541

IMG_6542

NULLERMAND!

 

Nørd.

Folk, der ikke læser fysik, tror at folk, der læser fysik, er meget nørdede. Jeg læser fysik. Og jeg er nørdet. Ganske vist strikke-nørdet, men alligevel.

Jeg har i den anledning købt den her fingerring:

IMG_6520

IMG_6522

IMG_6523

 

Så kan man lige måle størrelsen på et par strømpepinde ligemeget hvor man befinder sig. Jeg er iøvrigt ikke enig i det påskrevne mantra “knit or die!” Jeg er måske mere til “Strik, eller lad være, hvis du hellere vil det”, men jeg vedkender mig dog, at det ikke har helt samme drametisk effekt. (og det kan iøvrigt heller ikke stå der. Der er ikke plads nok)

Ringen er fra et (vist nok) finsk firma, der hedder Succaplokki. Dejligt navn. Alene af den grund er jeg fan. De laver også andre nørdede strikketing, blandt andet øreringe. Men dem har jeg ikke fået fingre i endnu. Glædelig marts.

Julegavemania!

Jeg vil nu være stolt og vise en bunke julegaver frem. Der er noget strikket i dem alle sammen. Mere kan jeg desværre ikke afsløre på nuværende tidspunkt, hvad der er i, og  de kære læsere på bloggen må også vente med at se, hvad der er i, til efter jul. Det kunne jo være, der var en læser af bloggen, der fik en gave. Det kan man aldrig vide.

IMG_6364

Heldigvis er billedet lidt uskarpt. Så man kan ikke lure, hvem der skal have julegaver.

 

Alle de fejlslagne projekter (ensomme sokker og vanter)

Åha. Den gang, for snart et år siden, jeg begyndte at lave denne blog, lovede jeg mig selv, at den skulle handle om alle de fejl, jeg laver, når jeg strikker (derfor “lapsus”) Og se nu! Jeg har helt glemt at fortælle om alle de ting der slår fejl, og alle de mange meter garn, jeg trevler op. Så det må der sandelig laves om på. Derfor bringer jeg nu et lille indlæg, der handler om alle de ensomme vanter og sokker og andet, jeg har liggende rundt omkring, og som måske aldrig bliver færdige. Jeg tror de ville blive glade for lidt opmærksomhed.

IMG_6281

 

Strikkerriet på overstående billede kunne måske have været en sok. Men sådan skulle det ikke gå. Det var lidt for svært for mig, det mønster. Så jeg må øve mig lidt mere.
IMG_6282

Den her vante, som mangler en tommel fik aldrig en mage. Den var ellers sjov at strikke, så jeg ved ikke, hvor det gik galt. Måske vil vanten simpelthen bare helst være alene.

IMG_6283

At jeg ikke strikkede denne sok færdig, er der ingen der ved hvorfor. Jeg gør i hvert fald ikke.

IMG_6286

Denne ensomme vante var jeg ikke tilfreds med. Og jeg er ikke nået til at trevle den op endnu. Og på en måde synes jeg også, det er synd. Vanten kan jo ikke selv gøre for det.

IMG_6343

Hælen på den her sok ligner en sur mund. Så måske jeg skulle tage mig sammen og få strikket den anden. Jeg kunne godt trænge til nogle uldne sokker, og striberne på den her sok kommer jo af sig selv.

IMG_6344

 

Det her er begyndelsen på et halstørklæde, der har ligget siden jeg begyndte på julegaverne. Men nu er jeg næsten færdig med julegaverne, og så kan det jo være, det en dag bliver færdigt.

Undskyld nogle af billederne er lidt dårlige. Vintermørket har sneget sig ind på mig.

 

Himstregimser.

Jeg har fået købt mig noget helt fantastisk, og meget nyttigt (måske). Det ligner måske måske nok en blanding mellem en antenne, en UFO-detektor og en paraply, men det trænede øje ser straks, at det er en garnvinde og et krydsnøgleapperat, der ses på billedet herunder:

IMG_6119

IMG_6120

 

Eller, faktisk vidste jeg ikke, hvad de to (lad os kalde dem) himstregimser hed, så det var ret svært rent faktisk at finde ud af det, fordi google endnu ikke har en jeg-ved-ikke-hvad-det-hedder funktion. (Eller har den? Google kan jo snart alt)

Men nok om navnet. Dimsedutterne bliver brugt til at vinde garn op, og det er noget så morsomt. Og nemt. Og man undgår garn der filtrer helt vildt. Lækkert!

SY! Jeg har syet!

Jeg har altid drømt om at kunne sy.  Men nej, det kan jeg bare ikke finde ud af. Jeg synes det er kedeligt at sætte knappenåle i, og af en eller anden grund er det, som om jeg altid kommer til at sy vrang mod vrang, og ikke omvendt. Men nu har jeg lånt en symaskine og syet nyt betræk til to puder. Hvis man kigger ordentlig efter, kan man se, at det ikke er super pænt syet, men så er det så smart med billeder, at man bare kan tage dem lidt på afstand, så man ikke rigtig kan se, hvor jeg har syet forkert. Smart.

Jeg er vild med pudder! Måske er det fordi der i min barndom har været en forfærdelig mangel på puder i sofaen, og af netop den grund har jeg udviklet en pude-mani, der betyder, at det nu er svært at finde en plads i sofaen. (Men det skyldes måske ikke kun puderne. Der kan også være stor risiko for at sætte sig på en kat, en computer eller en strikkepind. Eller værst af alt. En knappenål)

Heldigvis er det ok at smide puderne på gulvet eller i stolen, hvis man ikke kan være i sofaen. Så der ender de tit.

IMG_5686 IMG_5685