Sagavoll

Kofteboken 2 indeholder opskriften på Sagavoll-koften, som jeg længe har ønsket at strikke. Jeg har lavet den i udgave, der slet ikke er en kofte, men bare en almindelig sweater (eller “genser”, hvis vi skal være tro mod det norske)

IMG_7432

IMG_7433

IMG_7434

Jeg er meget tilfreds med den, men tænker man først på musselmalet porcelæn, når man ser den, er det svært at få ud af hovedet igen. Så lad venligst være med det. Jeg er ikke typen, der ønsker at ligne en omvandrende kop fra Royal Copenhagen. Måske nogen har det ønske. Men ikke jeg, så glem venligst de 3 forrige linjer. Viske dem ud. Lad dem flyve væk. Tænk ikke mere på dem.

Koften er strikket i merino, jeg valgte en lidt kraftig blå. Man må tage chancer af og til. Og så længe det kun handler om farven på en sweater, er der jo ikke noget virkeligt på spil. Så at bruge udtrykket “at tage en chance” er måske lidt drastisk her. Men det vælger jeg at ignorere. Undskyld til dem, der virkelige tager en chance, der ikke bare har noget med uld at gøre.
Jeg kan godt lide de lidt uvante slags lus, der findes på denne trøje. Det er da meget pænt.

Advertisements

Stølsvatn-kofte

Jeg er nu den glade ejer af Kofteboken 2. Selvom jeg ikke har strikket mig igennem Kofteboken 1, og heller aldrig kommer til det, skader det nu ikke med endnu en koftebog. Kofteboken 2 vises herunder på et noget sløret billede, da mit kamera var instillet på “landskab” (hvorfor?). Kofteboken er ikke et landskab. Jeg var for doven til at tage et nyt billede.

Kofteboken 2 kan anbefales. Men den slår nu alligevel ikke den første koftebog. De bruger et stort antal sider på “frøkenkoften”, og lad os nu være ærlige; så fantastisk er frøkenkoften altså heller ikke. Selvom den bestemt er flot.

IMG_7436

Jeg har strikket en kofte fra bogen, der drejer sig om Stølsvatn-koften. Så vidt jeg er orienteret er Stølsvatn en stor sø ca. 100 km nord for Bergen. Men jeg kan tage fejl.

IMG_7437

Jeg var imidlertid uenig med opskriften på flere punkter. Jeg har strikket den med kun 2 farver, det andet blev for voldsomt til min smag. Jeg har brugt et andet mønster til stjerner (dem der også er at finde på vanter jeg ofte strikker), fordi jeg synes det var pænere. Derudover fik den lus. Koften endte derved med at se således ud:

IMG_7421

IMG_7422

IMG_7423

Så man skal måske koncentrere sig lidt, for at se, at det rent faktisk er den samme kofte. Jeg tror nu Stølsvatn og de fisk, der måtte bo i den, alligevel godt kan unde mig, at jeg kalder koften for Stølsvatn-kofte alligevel.

Fine knapper fik den også. Det endte med at blive knapper, der faldt lidt i et med garnet. Almindelige kofteknapper blev lidt for markante, synes jeg. Det er smag og behag.

IMG_7427