Julegave-vanter

Jeg kommer ikke uden om, at jeg har strikket vanter til folk i julegave. Vanter er og bliver bare en slags speciale, og selvom jeg prøver at flygte fra dem, så lykkes det aldrig. Det blev dog kun til (sølle) 3 par. Og et par handsker.

IMG_6292

IMG_6293

IMG_6294

IMG_6295

IMG_6296

IMG_6297

IMG_6298

IMG_6299

IMG_6300 IMG_6301 IMG_6314 IMG_6315 IMG_6330 IMG_6331 IMG_6332

 Handskerne er strikket efter en gratis opskrift fra Ravelry (endnu engang: Jeg er så vældig glad, når nogen lægger opskrifter ud på nettet helt gratis! Det er en dårlig timeløn) opskriften findes her, og er efter min mening helt vildt god. Jeg ville ønske, det var mig, der havde fundet på den.

Vanterne i hvid og mørkelilla er en blanding af to mønstre fra 2 af mine strikkebøger, Bagsiden er fra ” Varme tumvanter och några sockor“, mens forsiden er fra “Folk Mittens” Ifølge sidstnævnte bog er det et tyrkisk mønster. Og jeg tror måske, man kan stole på bogen.

Vanterne i sort og hvid har et mønster jeg ikke kan huske hvor er fra. Det er lidt dårlig stil, men nogen gange sker det bare, at jeg pludselig har et mønster jeg ikke kan komme i tanke om, hvor jeg har fundet. Hvis jeg finder ud af det, skal jeg nok gøre opmærksom på det. Bgasidemønsteret er det samme som det på vanterne i hvis og lilla, fordi jeg synes det var ret fint. (og nemt. Det skal man nemlig heller ikke kimse af)

Vanterne med fiskebensmønster er også fra den svenske bog, som viser sig at være et sandt mirakel af mønstre. Normalt laver jeg en kile til tommelfingeren, når jeg strikker vanter, men det skulle man ikke i nogen af disse opskrifter. Jeg var først lidt loren ved det, men det viste sig, at det faktisk virkede fortræffeligt, så det kommer jeg nok til at gøre igen. For tommelfingerkilen kan være meget drilsk.

Nu har alle i min omgangskreds også snart et par vanter, så jeg holder nok en vantepause. (kan man det?? Nu må se)

Sweatre

Jeg er stadig ikke færdig med at fortælle om alle julegaverne. Nu er det blevet sweatrenes tur, synes jeg. Desværre er billederne uden mennesker i, fordi jeg  har taget billederne inden jul. Jeg håber, jeg en dag kan få snuppet et billede af sweatrene med mennesker i. Fordi er nu pænere når de sidder på nogen.

Jeg har strikket en islandsk sweater, en såkaldt lopapeysa. Lopapeysa. Det er et pænt ord. Jeg vil gerne vide, hvordan man udtaler det. Lopapeysa.

IMG_6340

IMG_6341

IMG_6342

Den er strikket i Drops Lima (Fordi det kradser mindre end Lopi-garnet. Og jeg er allergisk overfor krads) opskriften er fra bogen “Islandsk strik”, som jeg efter et par måneders ventetid fik fat i fra biblioteket. Århus bibliotekerne har indkøbt 18 eksemplarer og der er i skrivende stund 46 reserveringer, så det er ikke kun mig, der er blevet glad for lopapeysa’en. Jeg har dog senere fundet ud af, at der findes 2 eksemplarer af den engelske version af bogen, “Knitting with icelandic Wool” på Århus Bibliotekerne, hvor der er 0 reserveringer lige nu. Så… Hvis man er utålmodig og kan engelsk. Bare et lille trick. Jeg er vild med Lopapeysa’en og næste gang jeg strikker én, bliver det til mig selv.

Jeg har også strikket denne norsk-inspirerede sweater:

IMG_6333

IMG_6335

IMG_6334

 

Opskriften er baseret på en Drops opskrift (her!) Men jeg har lavet den med raglansærmer efter denne Drops opskrift. Det er et værre tælle-arbejde, men jeg blev ret tilfreds med resultatet. Jeg strikkede den til min lillebror og til min store glæde er han stort set flyttet ind i den…. Lidt ligesom Lunas frakke. Fabelagtigt!

Jeg har også strikket den vest, som jeg selv er ret vild med, selv om samme lillebror, som fik overstående sweater ,kækt spurgte mig, hvor ærmerne var blevet af. Jaja. Brødre.

IMG_6327

IMG_6328

IMG_6329

Vesten er strikket efter et mønster som bare hedder “vest med stjerner”. Hvis man skulle være interesseret i opskriften, kan den sikkert købes flere steder, jeg ved i hvert fald man kan få den hos min lokale garnpusher. Jeg har ganske vist byttet det oprindelige stjernemøsnter ud med et fra en af mine strikkebøger, fordi jeg synes det var pænere. (og sjovere at strikke). Jeg har strikket vesten i noget Drops garn. Det hedder “Air” og er ret nyt. Det er super let og så blødt at ens hænder næsten smelter når de rører ved det. (Er det en god ting? Det var menningen det skulle være positivt) Jeg er svært glad for garnet, og selvom det er lidt dyrt. Men sådan er det.

 

Huskebogen

Jeg har læst en bog, der hedder “Moonwalk med Einstein”, der handler om en mand der bruger et ord på at lære at huske lange, ligegyldige rækker af tal. (og andre ligegyldige rækker)

Det er meget interessant læsning, også selvom bogen, som man kan se, har fået 6 hjerter af politikens anmelder.

IMG_6374

IMG_6375

Jeg har selv forsøgt mig med at huske ligegyldige rækker, og jeg kan med stolthed sige, at jeg kan huske de første 117 bøger i min bogreol uden ad. Det har absolut ingen praktisk anvendelse, og jeg formoder, jeg snart glemmer dem igen. Men det er da meget morsomt.

 

 

Flere julegavesokker

Ja, jeg har strikket en del sokker til folk i julegave. Og det er fordi jeg selv synes sokker er sådan en rar ting. Der kan selvfølgelig være mulighed for, at alle andre ikke er ligeså glade for uldsokker, som jeg selv er. Men jeg vælger at være egoistisk og regne med, at uldsokker er et hit.

str06

str07

Strømperne ovenover er strikket af garn, der selv skifter farve. Garnet er strømpegarn fra Lana Grossa, men jeg kan ikke huske hvilken slags. De har uendelig mange slags, men det må de selv om. Jeg synes nu, der må være grænser.

str09

str10

På de her strømper derimod har jeg selv strikket striberne. Det er også sjovt en gang imellem, også selvom der er alt for mange snore man skal hitte rundt i, og som krøller og vikler sig ind i hinanden. Det er en del af fornøjelsen.

str12

str13

De her sokker er strikket af Filcolana Arwette (jeg er vild med det garn! Bortset fra prisen, måske) De er strikket efter en opskrift, der befinder sig inde i mit hoved. Jeg kalder den “den normale opskrift” fordi det er en normal opskrift.

str14

str17

De her er strømper med noget der ligner snoninger. Jeg har strikket et par før, og jeg er egentlig ret glad for dem. De er strikket efter en opskrift fra Garnstudio, her. Jeg har nyfortolket lidt på opskriften. (Hvis man kan bruge det ord)

str08