Jeg har læst…

…Scott’s Sidste Dagbog fra da han blev nr. 2 på sydpolen det herrens år 1912. Det er noget af det bedste, jeg længe har læst længe.

IMG_5658

Og nu kommer der en (måske kedelig) lille historie om, hvorfor jeg har læst denne bog;
Jeg hørte for noget tid tilbage et afsnit af natursyn på P1, (ja, jeg ved det. Sjældent har en god historie begyndelsen; “jeg hørte radio…”, men det lader jeg mig ikke kyse af) og det var simpelthen det mest spændende program, jeg nogensinde har hørt. Jeg sad bogstavelig talt på kanten af min stol, og er glad for, at jeg dog af og til får lidt ud af mine licenspenge. Programmet handlede om den svenske opdagelsesrejsende Andrée og hans forsøg på at nå over Nordpolen i en luftballon. Det foregik i slutningen af 1800-tallet. Han døde i forsøget, og ekspeditionen blev først fundet 33 år senere. Programmet kan måske høres her, og det er bestemt værd at spilde en time på. Jeg har selv gjort det to gange.

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/natursyn-andree-ekspeditionens-endeligt-i-ishavet#!/

Programmet fik mig til noget så tovligt, som at låne alle min fars bøger om Polarekspeditioner (og der er alt for mange) , et emne jeg  gennem min barndom har gjort uendelig meget grin med, at min far interesserede sig for. Primært fordi han ikke bryder sig om kulde.

Nu har jeg så læst Scotts dagbog, og det gjorde indtryk på mig. Det må have været forfærdeligt at komme til Sydpolen, blot for at opdage, at man ikke var de første, og derudover havde hele vejen hjem i -40 graders celsius at se frem til. Scott og hans mænd nåede ikke levende hjem, og det vidste jeg jo godt, da jeg begyndte på bogen, men jeg kunne ikke lade være med at håbe at de bare denne gang ville klare det, og nå tilbage til lejren. Men det gjorde de ikke. Og det ændrer sig jo nok ikke, selvom jeg læser den igen. Men man ved jo aldrig.

Den udgave jeg læste havde også nogle af de meget smukke billeder, der blev taget på Polen, med:

IMG_5659

IMG_5660

Den er virkelig interessant og sørgmodig læsning, for selvom Scott opførte sig uhensigtsmæssigt og dumt på sin færd, er det jo altid nemt at være bagklog, og det er meget rørende at læse de sidste afsnit i dagbogen, da det er gået op for de sidste 3 mænd at de ikke kommer levende tilbage. Faktisk er tonen (i øvrigt uden sammenligning) ikke helt forskellig fra Hvidstengruppens breve til de efterladte.

Det eneste jeg ikke bryder mig om, er at forordet slutter med “nyd rejsen!” Det synes jeg ikke om, nej.

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s