Jeg har læst…

…Scott’s Sidste Dagbog fra da han blev nr. 2 på sydpolen det herrens år 1912. Det er noget af det bedste, jeg længe har læst længe.

IMG_5658

Og nu kommer der en (måske kedelig) lille historie om, hvorfor jeg har læst denne bog;
Jeg hørte for noget tid tilbage et afsnit af natursyn på P1, (ja, jeg ved det. Sjældent har en god historie begyndelsen; “jeg hørte radio…”, men det lader jeg mig ikke kyse af) og det var simpelthen det mest spændende program, jeg nogensinde har hørt. Jeg sad bogstavelig talt på kanten af min stol, og er glad for, at jeg dog af og til får lidt ud af mine licenspenge. Programmet handlede om den svenske opdagelsesrejsende Andrée og hans forsøg på at nå over Nordpolen i en luftballon. Det foregik i slutningen af 1800-tallet. Han døde i forsøget, og ekspeditionen blev først fundet 33 år senere. Programmet kan måske høres her, og det er bestemt værd at spilde en time på. Jeg har selv gjort det to gange.

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/natursyn-andree-ekspeditionens-endeligt-i-ishavet#!/

Programmet fik mig til noget så tovligt, som at låne alle min fars bøger om Polarekspeditioner (og der er alt for mange) , et emne jeg  gennem min barndom har gjort uendelig meget grin med, at min far interesserede sig for. Primært fordi han ikke bryder sig om kulde.

Nu har jeg så læst Scotts dagbog, og det gjorde indtryk på mig. Det må have været forfærdeligt at komme til Sydpolen, blot for at opdage, at man ikke var de første, og derudover havde hele vejen hjem i -40 graders celsius at se frem til. Scott og hans mænd nåede ikke levende hjem, og det vidste jeg jo godt, da jeg begyndte på bogen, men jeg kunne ikke lade være med at håbe at de bare denne gang ville klare det, og nå tilbage til lejren. Men det gjorde de ikke. Og det ændrer sig jo nok ikke, selvom jeg læser den igen. Men man ved jo aldrig.

Den udgave jeg læste havde også nogle af de meget smukke billeder, der blev taget på Polen, med:

IMG_5659

IMG_5660

Den er virkelig interessant og sørgmodig læsning, for selvom Scott opførte sig uhensigtsmæssigt og dumt på sin færd, er det jo altid nemt at være bagklog, og det er meget rørende at læse de sidste afsnit i dagbogen, da det er gået op for de sidste 3 mænd at de ikke kommer levende tilbage. Faktisk er tonen (i øvrigt uden sammenligning) ikke helt forskellig fra Hvidstengruppens breve til de efterladte.

Det eneste jeg ikke bryder mig om, er at forordet slutter med “nyd rejsen!” Det synes jeg ikke om, nej.

 

 

Advertisements

Vantevild!

Jeg har nu fået strikket vanterne om, som jeg for noget tid siden måtte trevle op, og nu passer de. Og er hverken for lange, for tynde eller grimme i farven. Hvilket beviser, at det kan betale sig at lave om, når man har lavet fejl, selvom det er nok så kedeligt, øv.

IMG_5648

IMG_5651

IMG_5652

IMG_5653

Men det er forår nu, og man har ikke brug for vanter. Men lad nu det ligge. De er i hvert fald sendt hen, hvor de skal nu, forår eller ej.

 

Striber

Jeg har strikket nogle striber. Med ærmer og knapper, og så kan man vel nærmest kalde det en bluse. Eller en skizofren mellemting mellem en sweater, en cardigan og en t-shirt. Men den er dejlig at have på, og umådelig morsom at strikke. Det kan klart anbefales!
Opskriften er fra Drops,
http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=155&d_id=1

IMG_5609

IMG_5610

IMG_5642

IMG_5643

Jeg strikkede den i Coast (jeg er begyndt at blive ret glad for det garn. Mest fordi det ikke kradser. jeg har kradseallergi. Hvis det altså findes) fra Knoll, i garn der i modsætning til opskriften ikke skifter farve, da der er grænser for, hvor meget hurlumhej man kan putte ind i en sølle bluse/t-shirt/cardigan.

 

En hue

Jeg har strikket en hue. I merino. Den er helt fantastisk dejlig, så det er en skam, at det er blevet forår og ikke voldsomt meget hue-vejr. Men vinteren kommer vel igen. Forhåbentlig. Medmindre selvfølgelig at den globale opvarmning tager til i sådan en kraft, at aviserne virkelig får noget at skrive om.

Her er huen i hvert fald:

IMG_5639

IMG_5637

Jeg har strikket den i rib (1 ret, 1 vrang), på p. 3½, med 136 indtil aflukning, og det virkede ganske fint. Opskriften e tyvstålet fra purlbee.com, med få ændringer.

Jeg har læst…

… “Hvidsten Gruppen” af Axel Holm.

IMG_5633

Og det var noget af en læseoplevelse.
Meget interessant og helt igennem udramatisk og nede på jorden. Hvilken var godt. Den indeholder også nogle meget underfundige samtaler som fx denne om tyskerne i Danmark:

– Hvordan skulle de komme ud af Danmark?
– Hadet.
– Hadet, ja hva’ kan Hadet gøre, naar der ikke er noget at slå med?
– Hadet kan gøre det saa isnende koldt, at de fryser ihjel.

I øvrigt indeholder den også breve fra Hvidstengruppen til de efterladte, som er meget stærke og ikke skal læses i  bussen. (det kom jeg til)

En uartig vante

Uf, altså, hvor jeg hader at trevle op! Men det bliver jeg nødt til nu. For jeg har strikket en vante, jeg på alle måder er utilfreds med. Den er lang og uformelig. Den er for tynd. Farverne passer ikke sammen. Man skulle ellers tro, at med al den erfaring jeg har udi vante-strikningens kunst, løb jeg ikke ind i den slags problemer. Men jeg bliver nok aldrig klogere.

IMG_5612

Men jeg trevler op. Ellers bliver bunken af uartige, enlige vanter for stor, og det ville være synd.