Den bedste Babyhue

Jeg har lånt en virkelig god djævlehue med øre til min datter. Jeg har ledt med lys og lygte efter en opskrift, men den lader sig ikke opstøve. Måske den findes et sted på det mørke internet, men i så fald er det ikke et sted, jeg kommer,

Så jeg har været på detektivarbejde, og siddet med huen og talt og kigget og undret mig over, hvordan den mon blev strikket. Og minsandten om jeg ikke fandt ud af det. Nogle gange er man heldig. Så nu har jeg strikket et par stykker af den, og den er virkelig god. Der kommer ingen opskrift eller noget på den, da den jo allerede må eksistere et eller andet sted, og jeg går meget op i ophavsret. Jeg har forsøgt at læse om emnet på retinformation.dk, men det er jo lidt kedeligt at læse, (men sjovere end at læse faststoffysikbogen) og der er ikke engang billeder. Måske er det meget godt, at jeg er fysiker og ikke jurist.

img_7598

img_7599

Halstørklæde (nr. 4)

Min lillebror holder meget af halstørklæder. Desværre kan han også være sådan lidt glemsom og glemme hvor han har lagt sit halstørklæde. Så nu har jeg strikket endnu et til ham, denne gang af nogle rester, så gør det ikke så meget vis det bliver væk. Det kunne være smart hvis man kunne ringe til sit halstørklæde ligesom man kan med sin telefon, når den forsvinder. (og det gør den jo tit)

Halstørklædet er strikket i patentstrik på p. 8. Jeg har slået 32 m op og garnet jeg har strikket med svarer nok ca i tykkelse  til noget der har 50-60 meter / 50 g.

Jeg har strikket med 3 tråde og så skiftet dem en af gangen for at få farveskiftet, eller med et lidt mere moderne udtryk “ombre”. Billederne er ikke så flotte og fancy fordi det er efterår og der ikke er så meget lys. Men det er også lige meget. Hvis jeg ville havde haft en smart blog, havde jeg nok haft en anden frisure.

img_7617

img_7616

img_7615

To par vanter

Jeg har sagt det før. Jeg er færdig med at strikke vanter. Men. Hvad er det, der sker? På mystisk vis får jeg alligevel sneget et par vanter ind i min strikkebunke. Det er snart jul, og nogle skal jo have vanter i julegave. (eller snart og snart. Men julen nærmer sig. Jeg har set et nisselandskab inde i byen)

Et par af vanterne er efter min egen opskrift, som kan findes her. Og nej, jeg har ikke fulgt den til punkt og prikke, for det kan jeg ikke finde ud af. Ikke engang min egen opskrift kan jeg følge. Sikke noget. Det er attervanterne, jeg atter har strikket. De andre er strikket med en forside, med et mønster fra min en af mine yndlingsstrikkebog “strik med nordisk tradition”. Og det er der kommet nogle egentlig meget pæne vanter ud af, hvis jeg selv skal sige det.  De er strikket af 100% uldgarn, der hedder “supersoft” og er meget tyndt, så jeg har strikket dem med dobbelt garn. Det findes i mange flotte farver, og er rigtig godt at strikke af, men det har dog det lille minus, at man nok burde strikke vanter af garn med lidt nylon i, da det holder en del bedre. Men altså. Ja.

Hjerkinnkofte

Jeg har strikket endnu en kofte fra Kofteboken 2. Denne gang er det koften, der hedder Hjerkinn. Det er et sjovt navn. Og er et sted midt i Norge. Den er strikket af noget 100% Alpaka garn, og selvom jeg tror den naturlige population af alpaka’er i Norge er noget lille, kan man jo godt strikke norske kofter af det. Jeg tror ikke de norske får har noget i mod det.

Siri-sweateren

Tiden går, det er blevet efterår og regnvejr. Det betyder at det endelig er blevet sweater vejr, og det er vi egentlig nogen, der har ventet længe på, med det lune, gode vejr vi har haft i efteråret. Det har jo været alt for varmt til sweatre. (Ja ja, man kan jo altid finde noget at brokke sig over)

Jeg har strikket en sweater, jeg længe har ønsket mig. Det er Siri, opskriften findes her på svensk og engelsk. Det er en af de der fantastiske opskrifter, man ville ønske man selv havde fundet på.

Jeg var lidt på udebane, så der er flere fejl i den end der plejer at være i det jeg strikker, men det er også ok.

Opskriften er til en kofte, men jeg har lavet en sweater i stedet for. Og den er lækker. Den er strikket i grå Arwetta fra Filcolana.

 

Sagavoll

Kofteboken 2 indeholder opskriften på Sagavoll-koften, som jeg længe har ønsket at strikke. Jeg har lavet den i udgave, der slet ikke er en kofte, men bare en almindelig sweater (eller “genser”, hvis vi skal være tro mod det norske)

IMG_7432

IMG_7433

IMG_7434

Jeg er meget tilfreds med den, men tænker man først på musselmalet porcelæn, når man ser den, er det svært at få ud af hovedet igen. Så lad venligst være med det. Jeg er ikke typen, der ønsker at ligne en omvandrende kop fra Royal Copenhagen. Måske nogen har det ønske. Men ikke jeg, så glem venligst de 3 forrige linjer. Viske dem ud. Lad dem flyve væk. Tænk ikke mere på dem.

Koften er strikket i merino, jeg valgte en lidt kraftig blå. Man må tage chancer af og til. Og så længe det kun handler om farven på en sweater, er der jo ikke noget virkeligt på spil. Så at bruge udtrykket “at tage en chance” er måske lidt drastisk her. Men det vælger jeg at ignorere. Undskyld til dem, der virkelige tager en chance, der ikke bare har noget med uld at gøre.
Jeg kan godt lide de lidt uvante slags lus, der findes på denne trøje. Det er da meget pænt.

Stølsvatn-kofte

Jeg er nu den glade ejer af Kofteboken 2. Selvom jeg ikke har strikket mig igennem Kofteboken 1, og heller aldrig kommer til det, skader det nu ikke med endnu en koftebog. Kofteboken 2 vises herunder på et noget sløret billede, da mit kamera var instillet på “landskab” (hvorfor?). Kofteboken er ikke et landskab. Jeg var for doven til at tage et nyt billede.

Kofteboken 2 kan anbefales. Men den slår nu alligevel ikke den første koftebog. De bruger et stort antal sider på “frøkenkoften”, og lad os nu være ærlige; så fantastisk er frøkenkoften altså heller ikke. Selvom den bestemt er flot.

IMG_7436

Jeg har strikket en kofte fra bogen, der drejer sig om Stølsvatn-koften. Så vidt jeg er orienteret er Stølsvatn en stor sø ca. 100 km nord for Bergen. Men jeg kan tage fejl.

IMG_7437

Jeg var imidlertid uenig med opskriften på flere punkter. Jeg har strikket den med kun 2 farver, det andet blev for voldsomt til min smag. Jeg har brugt et andet mønster til stjerner (dem der også er at finde på vanter jeg ofte strikker), fordi jeg synes det var pænere. Derudover fik den lus. Koften endte derved med at se således ud:

IMG_7421

IMG_7422

IMG_7423

Så man skal måske koncentrere sig lidt, for at se, at det rent faktisk er den samme kofte. Jeg tror nu Stølsvatn og de fisk, der måtte bo i den, alligevel godt kan unde mig, at jeg kalder koften for Stølsvatn-kofte alligevel.

Fine knapper fik den også. Det endte med at blive knapper, der faldt lidt i et med garnet. Almindelige kofteknapper blev lidt for markante, synes jeg. Det er smag og behag.

IMG_7427